Saturday 6 July 2013

Noah's 131st falling egg / Noahs 131te faldende æg

hot day

                     I don't know why she's falling but she is.
                     A free fall from above the clouds where
                     I hover or stand on a grassy cliff. Strangely
                     there are clouds above me and around me.
                     While she's falling she's breaking into pieces
                     like I picture an air plane would or perhaps
                     my “dream archive” has selected that. She's
                     falling apart while falling without her
                     appearance changing. She looks the same but I
                     know something essential has left her; she has lost
                     something. And the falling is long. I'm not surprised
                     that my arms can stretch as far as I can see but I
                     cannot break her fall.

I undress

                     I make use of the mechanics of dreams and
                     make sure I'm on the ground below her as well
                     to catch her. And I see me standing ready with
                     open arms.

                     Then a friend tells me that he suffers from
                     80 % Alzheimers … which sounds odd. But
                     he's in a big tent with a lot of painters painting
                     and he's a musician in the world I normally
                     call real.

a peach

                     young swallows
                     I tell the fly I'll let it out
                     if it won't sit still








hed dag

                    Jeg ved ikke hvorfor, men hun falder.
                    Et frit fald fra ovenover skyerne hvor jeg
                    svæver eller står på en græsklædt klippe.
                    Mærkeligt nok er der også skyer over og
                    omkring mig. Mens hun falder går hun i stykker,
                    ligesom jeg forestiller mig et fly ville eller som
                    mit ”drømme-arkiv” har valgt at vise mig.
                    Hun går i stykker, mens hun falder uden at
                    hendes udseende bliver anderledes. Hun ligner
                    sig selv, men jeg ved, at noget essentiel er forsvundet;
                    hun har mistet noget af sig. Og faldet er langt. Jeg er
                    ikke overrasket over, at mine arme kan strække sig
                    så langt, som jeg kan se, men jeg kan ikke bremse
                    hendes fald.


jeg klæder

                    Jeg bruger mit drømmeapparat og sikrer mig, at
                    jeg også står på jorden under hende, klar til at gribe.
                    Og jeg ser mig stå med åbne arme.

                    Så er der en ven, der fortæller mig, at han har
                    80% Alzheimers … hvilket lyder underligt. Men
                    han befinder sig i et telt med malere, der maler
                    og han er ellers musiker i den verden, jeg normalt
                    kalder virkelig.

en
fersken
af

                    unge svaler
                    jeg truer fluen
                    med at lukke den ud
                    hvis den ikke
                    er stille

No comments:

Post a Comment